Værd at vide om epilepsi
Den voldsomme krampe, som mange forbinder med epilepsi, er langt fra det mest almindelige symptom på epilepsi. Anfaldene kommer i uendeligt mange former, og krampeanfaldet, som i fagsprog hedder et tonisk klonisk anfald, i gamle dage kaldet Grand Mal, er bare ét ud af mange.
Et epileptisk anfald opstår kort sagt, fordi der går koks i den elektriske aktivitet i hjernen – på grund af en pludselig, forbigående elektrisk udladning i en større eller mindre del af hjernen.
Epilepsi kan opstå i alle aldre, det kan være medfødt eller opstå som følge af en skade i hjernen, for eksempel efter en blodprop, et kraniebrud eller lignende. I Danmark har ca. 55.000 epilepsi og hver dag kommer der 12 nye til.
På Epilepsiforeningens hjemmeside kan du finde masser af information om epilepsi
Her i butikken er der er stort udvalg af pjecer om epilepsi og om hvordan man bedst håndterer de udfordringer epilepsien giverHvordan ser epilepsianfald ud?Der findes mange meget forskellige former for anfald, som helt afhænger af, hvor i hjernen anfaldet opstår. Under anfaldet kan personen enten være ved fuld bevidsthed, bevidstløs eller et sted derimellem.
Den mest udbredte form for anfald er formentlig fokale anfald, hvor personen er bevisthedspåvirket under anfaldet, evt. med en pludselig ændring i adfærden. De store krampeanfald er formentlig mindre hyppige, især fordi man som regel kan holde dem nede med medicin.De mest almindelige anfald er: - Absence: Man falder ud et kort øjeblik, oftest max. ca. 10 sekunder og opdager det måske ikke – ud over et lille ”spring” i samtale, musikstykke etc.
- Fjernhed/ændret adfærd: Anfald af fjernhed/ændret adfærd, skyldes aktivitet i bestemte områder af hjernen. Varer mere end 30 sekunder, og det tager tid at komme sig efterfølgende.
- Kramper: Ikke så hyppige. Her bliver personen bevidstløs og går i krampe, varer som regel op til et par minutter.
- Myoklonier: Trækninger i ansigtet og begge sider af kroppen.
- Føleforstyrrelser: Snurrende fornemmelser i fx hænder og fødder
- Hukommelses- og erindringsforstyrrelser
- Påvirkning af tindingelappen kan give en følelse af at være et andet sted og i en anden tid. Kan også påvirke lugtesansen og medføre lugthallucinationer – desværre oftest ubehagelige
Læs mere om anfaldPå epilepsiforeningens hjemmeside kan du læse meget mere om de forskellige anfaldstyper
Du kan se film, der viser de forskellige former for anfald
Her i butikken har vi plakater der både illustrere anfald, hvor en begrænset del af hjernen er påvirket og anfald med kramper. Plakaterne giver også råd om førstehjælpHvordan behandler man epilepsi?Formålet med at behandle epileptiske anfald er at undgå anfald. Der findes mange forskellige slags medicin som gives til forskellige typer epilepsi og anfald. Hvis man giver forkert medicin kan man reagere ved at få flere anfald.
Ca. 65% af alle med epilepsi kan blive anfaldsfrie ved hjælp af medicinen, mens de tilbageværende ca. 35%, er svære at behandle til anfaldsfrihed.Hvis medicin ikke hjælperHvis man ikke kan blive anfaldsfri med medicin, findes der også andre behandlingsmuligheder – de mest typiske er følgende: - Epilepsikirurgi: I nogle tilfælde kan man operere for epilepsi, dette bruges oftest i forbindelse med tindingelapsepilepsi.
- Der findes også særlige diætbehandlinger, kaldet de ketogene diæter. De har det tilfælles at de har et lavt indhold af kulhydrater og planlægges og afvikles i tæt samarbejde med behandlingsstedet.
- Vagus Nerve stimulator, der kan minde lidt om en pacemaker. Den indopereres på forsiden af brystkassen og sender svage impulser til en stor nerve på venstre side af halsen. Nerven sender så impulser til hjernen, hvor de hjælper med at kontrollere anfald.
På Epilepsiforeningens hjemmeside kan du læse meget mere om alle former for epilepsibehandlingEpilepsi er mange forskellige sygdommeIkke bare epilepsianfaldene er meget forskellige, dette gælder også for selve ordet ”Epilepsi” som er en samlet betegnelse for en række meget forskellige epilepsisygdomme med vidt forskellige forløb. For dem der har epilepsi, opleves det også vidt forskelligt. For nogle mennesker er de epileptiske anfald det eneste behandlingskrævende problem, mens det for andre kan være en del af et samlet sygdomskompleks.
Her i webshoppen kan du finde en gratis pjece om de forskellige epilepsiformer og på Epilepsiforeningens hjemmeside kan du læse om flere epilepsisyndromer
Det kan være meget vanskeligt at stille en epilepsidiagnose, da epileptiske anfald let kan forveksles med andre anfalds lidelser. En grundig udredning og behandling er derfor det bedste afsæt til at minimere de mange potentielle følger epilepsi kan have: øget sygelighed, øge risiko for tidlig død, betydelige psykosociale følger, bivirkninger af medicinen mv.
En grundig udredning og behandling er samtidig fundamentet til at kunne mestre livet med epilepsi; både for den som selv har sygdommen som familien – epilepsi berører nemlig alle i familien.
I cirka halvdelen af alle tilfælde vil epilepsien gå i sig selv igen, alt efter hvilken form for epilepsi man har. Hos børn og unge brænder sygdommen ofte ud med tiden.
Læs mere om diagnosticering af epilepsiFørstehjælp i forbindelse med epilepsianfaldFørstehjælp ved krampeanfald - Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
- Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
- Fjern genstande personen kan slå sig på.
- Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
- Stik ikke noget i munden på personen – det ødelægger tænderne.
- Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
- Bliv ved personen, til bevidstheden er vendt tilbage og vedkommende kan klare sig selv.
Tilkald 112, hvis: - Kramperne varer i mere end 5 minutter.
- Anfaldet gentager sig,
- Anfaldet sker under badning,
- Personen er kommet til skade.
Her i webshoppen kan du få en plakat med førstehjælpsråd ved krampeanfaldFørstehjælp ved mindre anfald - Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv.
- Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv.
Her i webshoppen kan du få en plakat med førstehjælpsråd ved mindre anfald |
